Når brandbilen suser af sted, så er det typisk med mænd i branddragten på vej til ildebrand.

"Det generationsskifte der sker lige nu kræver at flere tager jobbet som deltids- eller frivillige brandmænd, for at fylde pladserne i brandbilen" fortæller Torben Vesterskov Jensen, konsulent i Beredskabsforbundet, der samtidig påpeger at hvervegrundlaget, udvides med 50% når kampagnerne også rettes mod kvinderne.

Det er svært at hverve nye folk til tjansen som brandmand, og derfor har Beredskabsforbundet, sat ekstra fokus på at fortælle, at kvinder også kan være brandfolk. Der tegner sig nemlig et billede af, at kvinder er lige så gode og dygtige brandfolk som mændende.

"Der er intet som står i vejen for, at en kvinde kan uddanne sig til brandmand. Kvinder kan på lige fod med mændende klare uddannelsen, og jobbet" fortæller Torben Vesterskov Jensen.

Normalt skal en deltids- eller frivillig brandmand/brandkvinde kunne møde på nærmeste brandstation inden for 5 minutter, og derfor kræver det at bopæl og arbejdssted ligger tæt på stationen. 

Vil du høre mere om jobbet, uddannelsen og ansættelsesforhold skal du kontakte den brandstation hvor du ønsker ansættelse.