På vores station i Møldrup, er der 12 brandmænd, vi er alt fra tømrer til murer, fra vvs'er til fabriksarbejder, nogle arbejder om natten andre har dag- eller aftenarbejde, men ens for os alle er, at vi brænder for at hjælpe andre, når uheldet er ude, små som store opgaver.
Færdselsuheld, oprydning efter færdselsuheld, bygningsbrand, skorstensbrand eller markbrande som der har været en del af i år.
Vi er delt op i 3 hold, hvor hver mand dækker deres egen uge og har "fri" i 2 uger, der er 2 køretøjer på stationen, sprøjten og tankvognen.
Da vi kun er 12 mand på stationen, kunne vi godt tænke os, at der måske var nogle flere i Møldrup og Bjerregrav området der kunne tænke sig at blive brandmand.
Det er både kvinder og mænd, der kan blive brandmand, det eneste krav er, at du skal kunne stille på stationen inden for 5 min.

Læs eventuelt mere om at blive brandmand på : blivbrandmandnu.dk eller på : https://midtjyskbrandogredning.silkeborgkommune.dk/Om-os

Skulle dette allerede have fanget din interesse, kan du sende en ansøgning på denne formular.:

https://midtjyskbrandogredning.silkeborgkommune.dk/…/Bliv-b…

Vi håber at hører fra dig.

Og hvad angår svaret på spørgsmålet, om man skal være supermand for at blive brandmand . Bare se på os...