Hvem og hvorfor?

Det er Beredskabsforbundet, som står bag BlivBrandmandNu.dk – i samarbejde med flere andre organisationer. Beredskabsforbundet arbejder for et mere trygt og robust samfund. Det gør vi blandt andet gennem projektet BlivBrandmandNu.dk, som skal få flere til at melde sig som deltidsbrandfolk.

Mange kommuner har nemlig i de senere år haft problemer med at rekruttere tilstrækkeligt mange deltidsansatte og frivillige brandfolk. Så i 2010 lancerede vi – sammen med Beredskabsstyrelsen, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (i dag Danske Beredskaber), Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk og Falck - kampagnen ”Fem minutter til forskel.” Siden har vores kampagner fået tusindvis af interesserede borgere til at ansøge beredskaberne om at blive brandfolk.

Ud over at skaffe deltidsbrandfolk skal BlivBrandmandNu også hjælpe med at hverve frivillige brandfolk til brandværnene i Sønderjylland.

BlivBrandmandNu skal ligeledes skabe stolthed i brandfolkenes egne rækker og være med til at fremme arbejdsgivernes forståelse for og accept af at have deltidsansatte og frivillige brandfolk ansat i deres virksomheder.
Og så skal BlivBrandmandNu i det hele taget være med til at fortælle om den store samfundsopgave, som deltidsansatte og frivillige brandfolk er med til at løse døgnet rundt – over hele landet.