Værnepligtig i går – brandmand i morgen

Hvis du har aftjent værnepligt/værneret i Beredskabsstyrelsen, har du, hvad der skal til for at blive deltidsbrandmand eller tilknyttet et frivilligt brandværn i Sønderjylland. Du skal blot bo og/eller arbejde inden for fem minutters afstand af en brandstation og have tilladelse fra din hovedarbejdsgiver til at løbe i arbejdstiden.

Du kan sende din ansøgning direkte til brandstationen ved at benytte websitet. Klik på den ønskede brandstation, og du er i gang.

Værnepligtig for nogle år siden?

Er din uddannelse nogle år gammel, så fortvivl ikke. Uddannelsen udløber ikke længere efter 5 år, så du kan derfor ret hurtigt indgå i vagten, selvom du tog værnepligtsuddannelse for flere år siden. Frem for at tage hele uddannelsen igen, skal dine kompetencer vurderes. Det vil sige, at du sammen med brandstationen finder ud af, hvad du skal opdateres i for at være klar som brandmand igen.

Vil du bare gerne hjælpe?

Måske bor eller arbejder du ikke tæt nok på en brandstation til kunne møde på 5 minutter og indgå i førsteudrykningen. Men så kan du melde dig som frivillig til det supplerende beredskab, hvor der er andre krav til mødetid.
Du kan læse mere om at blive frivillig i beredskabet på BlivFrivilligNu.dk.

Vil du bruge din uddannelse og dine kompetencer på at uddanne andre, så kan du også blive frivillig underviser i BorgerBeredskabet, som du kan læse mere om på borgerberedskabet.dk.

Har du spørgsmål eller har du brug for hjælp? Find kontaktoplysninger her.