Vi kan naturligvis ikke forudsige præcist, hvor mange timer du er afsted i løbet af et år – men på de fleste stationer ligger antallet af udrykninger mellem 50 og 150 årligt. Det afhænger af stationens størrelse og området omkring. Jo større by og jo mere trafik, industri eller natur, jo flere udrykninger.

Nogle eksempler:

• Broager (3.227 indbyggere): ca. 50 udrykninger om året
• Ringkøbing (9.830 indbyggere): ca. 95 udrykninger
• Korsør (14.323 indbyggere): ca. 190 udrykninger

Det varierer – også mellem byer af samme størrelse – og afhænger af alt fra motorveje og søer til lokal industri og befolkningstæthed.

Hvornår har man vagt?

Du har ikke vagt hele tiden. Alle stationer kører med faste vagtordninger – det kan være vagt hver 3. uge ét sted og hver 4. dag et andet sted. Det betyder, at du ikke bliver kaldt ud hver gang alarmen går. Du bliver kun alarmeret, når det er din tur til at tage vagten.

Falder din vagt sammen med ferie eller andet fravær, finder du selv en afløser eller melder ferie. Det er som regel nemt – og fleksibilitet går begge veje.

Hvad med mit arbejde?

Inden du overvejer at blive brandmand, skal du være sikker på, at du har dit bagland i orden. Det gælder både din familie og din arbejdsgiver.

Din chef skal acceptere, at du forlader arbejdet, når du har vagt og alarmen går. Det er helt almindeligt – og mange virksomheder er glade for at støtte det lokale beredskab. Omvendt er det helt i orden, hvis du i perioder ikke kan deltage pga. travlhed – det aftales blot med stationen. Det handler om samarbejde og gensidig respekt.

Hvor skal jeg bo og arbejde?

For at kunne nå frem til stationen i tide, skal du bo og/eller arbejde forholdsvis tæt på brandstationen. Det vurderer I sammen, når du søger ind. Det handler ikke om præcise minutter – men om nærhed og realisme i forhold til at kunne nå frem, når du har vagt.

Hvordan bliver jeg kaldt ud?

Når du har vagt, bærer du en alarmmodtager – enten en pager eller app – som aktiveres, når der sker noget i dit område. Du smider, hvad du har i hænderne, og kører mod stationen, hvor du skifter til brandtøj og gør dig klar til afgang.

Hvad kan jeg blive kaldt ud til?

Du kan blive sendt afsted til:

• Brande
• Trafikuheld
• Personredning
• Kemikalieuheld
• Fejlalarmer
• Oprydning efter storm eller oversvømmelse

Nogle stationer har også bådberedskab, dykkerberedskab eller specialfunktioner.

Når du er uddannet og har lidt erfaring, vil mange indsatser virke genkendelige og rutineprægede. Men indimellem kommer de opgaver, der kræver alt – både fysisk og mentalt. Og du kommer til at opleve både liv og død.

Hvad kræver det af mig?

Du skal være i rimelig fysisk form og kunne holde hovedet koldt. Du skal kunne samarbejde, tage ansvar og være god til at møde mennesker i krise.

Efter en hård udrykning kommer du altid til en debriefing, før du sendes hjem. Og har du brug for det, bliver du tilbudt psykologhjælp. For stationen ved godt, at deres vigtigste værktøj – det er dig.

Hvad med uddannelse og opstart?

Du skal gennemføre en brandmandsuddannelse, før du kan komme med på udrykninger. Den består af flere moduler og afvikles typisk som weekend- eller aftenforløb. Du kommer ikke ud, før du er klar – og du starter altid sammen med erfarne kollegaer.

Hvad med træning og møder?

Udover udrykninger deltager du i faste øvelser og vedligeholdelse. De fleste stationer har øvelsesaftener cirka én gang om måneden. Her træner I sammen, lærer nyt – og bygger holdet op. Det er en vigtig del af jobbet og fællesskabet.

Hvad får jeg for det?

Som deltidsbrandmand får du løn pr. time, når du er afsted til udrykning eller deltager i øvelser. Som frivillig får du ikke løn, men du bliver stadig en vigtig del af stationens beredskab og fællesskab. Uanset hvilken vej du vælger, bliver du klædt godt på og anerkendt for din indsats.

Hvad med løn?

Som deltidsbrandmand får du løn efter gældende overenskomst. Timelønnen ligger typisk på 210–230 kr. afhængigt af station og lokale forhold. Derudover får du et månedligt rådighedsbeløb, når du indgår i vagtordningen – samt vagthonorar pr. dag eller uge, alt efter hvordan stationens vagtplan er tilrettelagt.

Bor du i det sydlige Jylland – fra Kolding og ned – kan det være, at du i stedet bliver en del af Sønderjyllands Frivillige Brandværn. Her er du frivillig og modtager ikke løn, men du bliver en lige så vigtig del af beredskabet og får den samme uddannelse og de samme muligheder for at gøre en forskel.

Før du kan begynde din brandmandsuddannelse, skal du først ansættes på en brandstation. Når du er optaget som en del af holdet, bliver du tilbudt den lovpligtige uddannelse.

Som en del af optagelsen skal du også godkendes af din egen læge. Det sker gennem en helbredsattest, som bekræfter, at du er i tilstrækkelig fysisk og psykisk form til at kunne varetage jobbet. Det handler om din sikkerhed – og om sikkerheden for dem, du skal arbejde sammen med.

Grunduddannelsen

Grunduddannelsen – også kaldet Indsatsuddannelsen – består af 74 undervisningstimer. Den gennemføres typisk som et forløb over 5–7 weekender eller som to sammenhængende uger på fuld tid.

Uddannelsen foregår som regel lokalt – enten på din egen brandstation eller i nærheden – og der tages hensyn til din hverdag, dit job og privatliv. Du bliver introduceret til brandmandsfagets grundlæggende teknikker og procedurer, og du kommer hurtigt ind i holdets rytme og fællesskab.

Funktionsuddannelsen

Når du er færdig med grunduddannelsen, kan du gå videre til funktionsuddannelsen. Den varer 148 timer og kan gennemføres på fuld tid over fire uger, som hverdagsaftener eller fordelt på 8–10 weekender. Her bygger du videre på det, du har lært, og får rutine i røgdykning, brandslukning og håndtering af kemikalieulykker og tekniske redningsopgaver. Det er her, du bliver fuldt operativ og klar til at løse opgaver som en del af holdet.

Øvelser – en fast del af hverdagen

Når du er uddannet, deltager du hvert år i mindst 24 timers vedligeholdelsesøvelser. Det svarer til én aften om måneden og er obligatorisk for at fastholde din operative status.

Øvelserne planlægges lokalt af din brandstation eller beredskabet og omfatter fx røgdykning, redning, eftersøgning og samarbejde. Det er her, du holder dine færdigheder ved lige – og hvor I træner som et hold.

Har du været uddannet før?

Har du gennemført brandmandsuddannelsen tidligere – fx som værnepligtig – behøver du ikke starte forfra. Uddannelsen udløber nemlig ikke længere automatisk.

Din station vurderer i stedet dine kompetencer og finder ud af, hvad du eventuelt skal opdateres i. Ofte kan du komme hurtigt i gang igen efter et kort opfriskningsforløb.

Er brandmænd kun mænd?

Nej. Kvinder er lige så velkomne – og mange beredskaber arbejder aktivt for at få flere kvinder med på holdet. Erfaringen viser, at kvinder klarer sig mindst lige så godt som mænd, og at blandede hold fungerer rigtig godt.

Der kan være fysiske krav, som kræver lidt forberedelse – især i forhold til styrke og kondition. Det gælder både mænd og kvinder. Men med målrettet træning er kravene opnåelige for langt de fleste. Det handler ikke om køn – det handler om samarbejde, vilje og holdånd.

Hos beredskabet løfter man i flok. Du er aldrig alene.

Som brandmand på vagt skal du kunne møde hurtigt ind på stationen, når alarmen lyder. Hvor hurtigt, afhænger af det serviceniveau, der er fastlagt af beredskabskommissionen i din kommune – der er altså ikke længere et nationalt krav om 5 minutter.

Men én ting gælder overalt: Du skal bo og/eller arbejde relativt tæt på brandstationen, så det er realistisk at nå frem i tide, når du har vagt – både dag og nat.

Hvis du er i tvivl om, hvordan kravene ser ud i netop dit område, skal du kontakte det lokale beredskab. Det er ikke BlivBrandmandNu, der fastsætter kravene eller vurderer din tilgængelighed.

Forskellige muligheder – afhængigt af stationen

De fleste brandstationer forventer, at du er til rådighed hele døgnet, når du har vagt – både dag og aften. Men på nogle stationer er der mulighed for mere fleksible ordninger.

Det kan for eksempel være, at du kun kan møde efter arbejdstid, fordi din arbejdsplads ligger i en anden by. I så fald kan du stadig indgå i vagtordningen – bare uden tilgængelighed i dagtimerne. Nogle vælger også at være tilknyttet to stationer: én der ligger tæt på deres arbejdsplads, og én i hjembyen. Så kan man tage vagter begge steder, alt efter hvor man befinder sig.

Der findes også brandfolk, som kun er tilgængelige i hverdagene mellem kl. 8 og 16 – typisk fordi de arbejder i byen, hvor stationen ligger, men bor et andet sted og derfor ikke kan tage vagter om aftenen, i weekender og på helligdage.

Der er altså flere muligheder – men det skal altid afklares med den lokale brandstation, som kender kravene og serviceniveauet i netop deres område. De fleste steder er der vilje til at finde fleksible løsninger, så længe det hænger sammen med beredskabets behov.

Det kræver opbakning

At være brandmand kræver opbakning – fra både familie og arbejdsgiver. Når du har vagt, skal du kunne rykke ud med det samme. Din familie skal derfor være indstillet på, at det nogle gange betyder, at du må gå midt i maden eller ud ad døren i nattøj.

Din chef skal også være med på, at du rejser dig og går, når alarmen lyder – også selvom du sidder i et vigtigt møde. Det er ikke fleksibelt, og det er ikke til forhandling. Alarmen går, og du går.

En livsstil med mening

Det her er ikke bare et job – det er en livsstil. Og den kræver noget af dig. Men den giver også igen: Du får selvindsigt, robusthed og et stærkt fællesskab. Du udvikler dig personligt, og du bliver en del af noget, der betyder noget. Du får kollegaer, der bliver venner – og du bliver en, man regner med.

Din arbejdsgiver får samtidig en medarbejder, der er handlekraftig, samarbejdsstærk og vant til at bevare overblikket under pres. Mange arbejdspladser ser det som en fordel, at deres ansatte også er brandfolk.

Du skal have en ren straffeattest. Vi arbejder med tillid og ansvar – både over for borgerne og internt i beredskabet.

Du skal kunne tale og forstå dansk

Det er vigtigt, at du forstår og kan reagere hurtigt på danske instruktioner – både for din egen og andres sikkerhed. Det gælder især under udrykninger og samarbejde på skadesteder. Er du ordblind eller talblind, er det ikke en hindring. Der findes gode hjælpemidler, og mange gennemfører uddannelsen uden problemer.

Minimum 18 år – men ingen fast maks

Du skal være fyldt 18 år. Der er som udgangspunkt ingen øvre aldersgrænse for at blive brandmand. Det afhænger af din fysiske og psykiske form. Hvis du er over 50, men i fornuftig form og har lysten til at bidrage, tager mange stationer glædeligt imod din ansøgning. Det handler ikke om alder – men om evner og engagement.

Klar til fysisk aktivitet

Du skal være i god fysisk form. Du behøver ikke være elitesportsudøver, men du skal kunne klare fysiske tests, som typisk indebærer løb, løft og udholdenhed. De præcise krav varierer fra station til station.

Du skal have en helbredsattest fra din læge

Du skal kunne fremvise en godkendt helbredsattest fra egen læge. Den bekræfter, at du er i fysisk og psykisk form til at gennemføre uddannelsen og varetage jobbet som brandmand på forsvarlig vis.

Ingen højdeskræk eller klaustrofobi

Flere opgaver som brandmand foregår i højder eller lukkede rum – og det stiller krav til, at du er tryg i de situationer. Derfor må du ikke have højdeskræk eller klaustrofobi.

Du skal kunne holde hovedet koldt

Som brandmand møder du mennesker i krise og ser situationer med blod, ulykker og stærke følelser. Du skal kunne bevare roen, tænke klart og hjælpe andre i pressede situationer. Det kræver psykisk balance og evnen til at sætte sig i andres sted – og stadig handle effektivt.

Du skal bo eller arbejde tæt på stationen

Når du har vagt, skal du hurtigt kunne møde ind. Derfor skal du bo eller arbejde relativt tæt på brandstationen – så tæt, at du uden problemer kan nå frem og køre med ud, når alarmen lyder. Det handler om at kunne rykke hurtigt ud. Jo længere væk du er, jo større er risikoen for, at du kommer for sent. Er du i tvivl om, hvad der gælder hos dig, så tag fat i din lokale brandstation – det er dem, der vurderer kravene.